Foreningslivets paradoks

Forleden fik jeg et godt og interessant spørgsmål fra en forælder på skolen.

” – Gad vide hvorfor alt for mange idrætsforeninger vælger at prioritere deres økonomi, så nogle ganske få seniorspillere på eks serie 1 eller 2 niveau bruger flere af klubbens midler end de 12-14 hold eller måske flere, der ofte er i ungdomsafdelingen”.

Selvom ovennævnte naturligvis er ”malet med den brede pensel” og ikke nødvendigvis passer på alle idrætsforeninger er det alligevel interessant at se nærmere på den ”kultur”, der nogle steder er omkring det. Mit kendskab er primært omkring de store holdidrætsgrene Håndbold og fodbold, men mon ikke problematikken omkring en ujævn fordeling af klubressourcerne også gør sig gældende i andre idrætsgrene?

frivillig leder

Forenings-Danmark bygger på en lang og god tradition for, at frivillige og ulønnede trænere og ledere leverer et stort stykke foreningsarbejde. Ofte er det forældre, der tager et stort slæb både som trænere, holdledere, bestyrelsesposter, ansvarlige for koncerter, byfest eller andet. De forældre der ikke deltager direkte i arbejdet har ofte andre opgaver så som oprydning, salg af pølser og lign. Så uanset om det er med kontingent eller med arbejdskraft (eller begge dele) bidrager alle til foreningens økonomi.

Den omtalte forælder var blevet provokeret af, at børnenes forening ikke var klar til at støtte ungdommen. – Der manglede stort set alting i ungdomsafdelingen, men når det handlede om klubbens seniorhold i serie 1 eller to var, der råd til en dyr træner og fys, lækkert træningstøj, nye bolde og rekvisitter, tilskud til træningslejr, mad og drikke osv. Det blev med andre ord de mange børn/ungdomsspillere, ”der betalte” for nogle ganske få seniorer, der godt nok spillede ok fodbold, men i gennemsnit trænede ca 1,5 gang om ugen, ikke var i ordentlig form og hvor ”udløbsdatoen” på dette niveau var tæt på.

Jeg har hørt historien tidligere og har også selv oplevet og konstateret, at nogle klubber fortsat vælger at prioriterer deres midler på denne besynderlige og ulogiske facon. Hvordan kan man ændre den kultur og tankegang…? Måske er der i virkeligheden alt for mange seriehold og ville det give mening, hvis nogle af klubberne slog sig sammen, så dem der reelt set både ville og kunne spille eks fodbold på et semi-elitært niveau fik muligheden og dem, der alligevel ikke var seriøse og i form spillede ”for sjov” på et budget, der ikke ødelagde det for ungdomsholdene. Hvis de dygtige frivillige seniorledere (og dem er der mange af), så samtidig ville fortsætte deres gode arbejde med at finde midler, men nu også til ungdomsholdene – ja så var vi nået langt.

Hvis jeg slet ikke har ret og problemstillingen hører til en svunden tid vil jeg naturligvis gerne vide det og så vil jeg til gengæld love, at mit næste blogindlæg kommer til at handle om, at ”der er klubber, der primært tænker på deres ungdomshold, når midlerne skal fordeles”.