Idrætsstævner er fantastiske

Når børn og unge deltager i idrætsstævner får de store erfaringer og lifeskills, der er uvurderlige for deres fremtidige liv og personlige udvikling.

stævne 3

De fleste voksne mennesker tænker tilbage på deres barndoms/ungdoms idrætsstævner med et bredt smil om munden. Uanset hvilken idræt man har dyrket og uanset om det var Påske Cup i Esbjerg, indendørs fodbold i Grenå eller håndboldstævne i Italien i sommerferien – ja så har minderne printet sig i vores hukommelse.

En ting er det sportslige og fysiske aspekt i stævnerne, hvilket naturligvis er vigtigt og hele fundamentet bag de idrætslige udfoldelser, men der er faktisk andre ting ved stævnerne, der er mindst lige så vigtige. De ”spilleregler”, der er i en sovesal, på et hotelværelse eller i et klasseværelse, hvor et helt hold sover er med til at danne os som mennesker. Nogle lærer at være væk fra mor og far på den måde – også selvom det kan være vanskeligt at lære (specielt for nogle børn). – I dag er der dog ofte flere voksne end børn med på disse ture, hvilket for mig at se ødelægger lidt af grundideen med at deltage i stævner. Vi moderne forældre er jo med overalt. – Når børnene får en vis alder bør de for mig at se kunne undvære forældrene fra fredag til søndag og komme hjem med brugbar erfaring og historier de kan dele med deres forældre, søskende og venner.

Pt er jeg med vores håndboldpiger til VM i skolehåndbold i Frankrig. Det er et stort internationalt stævne, hvor der deltager mange forskellige lande/delegationer. Vores piger får ekstremt meget erfaring via VM-turneringen og her er den direkte håndbolderfaring blot et parameter. Det mentale pres og det store fokus fra omverdenen kan være vanskelig at håndterer, men vi trænere mærker tydeligt, at den enkelte arbejder mig sig selv og både holdet og den enkelte har indtil nu været ”bedst når det gælder”.

De fleste lande deltager for at vinde. Som udgangspunkt er der en kamp om dagen, men en enkelt dag kan der være 2. Samtidig er der også afsat tid til en hviledag og restitution i det hele taget. Når overskriften er VM bliver der gået til stålet, men vi håber på, at vi undgår alvorlige skader. I øvrigt har vi en del forældre og familie, der deltager i turen ”på afstand”. De bor på deres eget hotel og følger stort set kun pigerne/holdet under kampene, hvilket er fantastisk og helt ok for alle parter. Pigerne får deres egne oplevelser og forældre/familie får deres.

stævne 1

Skader og overbelastning er naturligvis tæt forbundet med deltagelse i stævner. På et forældremøde i sidste uge blev jeg den upopulære collegeleder, der halvt ironisk og halvt alvorligt bad trænere og forældre (elever/spillere) overveje at sætte deltagelsen i stævner ned til et minimum – for netop at undgå skader/overbelastning. – Den ”dybere mening” var, at vi i skoleregi ofte oplever, at det er vores fys og trænere, der står med problemet, når elever i 7. – 8. klasse for 3 eller 4 gang på en sæson er overbelastet efter et stævne. Problemstillingen for holdidrætterne (ja det gælder vel i øvrigt stort set alle idrætter) er, at sæsonen aldrig stopper. Tidligere var håndbold primært om vinteren og fodbold om sommeren. Nu kører sæsonen stort set hele året (blandt andet pga stævner).

Der er sket meget siden jeg selv for over 30 år siden ofte deltog i fodbold/håndbold-stævner og den vigtigste ændring er måske, at unge mennesker i dag træner dobbelt så meget som vi gjorde tidligere. Så selvom de er i bedre fysisk form er de ofte også mere overbelastet. – I en alder hvor de vokser og er i stor skadesrisiko.

Lad os alle lave fede events, oplevelser og naturligvis stævner for vores unge sportsfolk, men lad os hjælpe hinanden med at ”restitution” og skadesforebyggende træning samtidig bliver vigtige nøgleord for alle. – Overvejer om fysisktræning/skadesforebyggende træning skal være overskriften på mit næste indlæg ; )